2 x guld til Alexander Bakke ved London Open i Judo

til .

Judoklubben Mitanis Alexander Bakke deltog i weekenden ved i London Open 2014 i senior -73kg og Masters -73kg.

I senior -73kg var der tilmeldt 26 kæmpere. I de 2 første kampe mødte Alexander englændere, som begge blev vundet over med armlåse.

Alexander London open 2014

3. kamp var mod en litauer, som Alexander kastede og fulgte op med en armlås. 4. kamp blev igen mod en østeuropæer, som han tidligt i kampen fik kastet og styrede kampen indtil 30. sek. før kamptiden udløb, hvor han fik sat en strangulering ind, hvorefter han var i finalen. Her mødte han en kæmper fra Luxembourg, som også var gået igennem turneringen ubesejret. Alexander fik styret kampen rigtig godt med sine greb, hvilket frustrerede modstanderen, som indkasserede 2 straffe. Herefter kastede Alexander til wazari ( næst højeste score). Resten af kampen blev kæmpet taktisk klog og som blev belønnet med en guldmedalje.

Herefter stillede Alexander op i Master + 30år , som Alexander netop lige havde mulighed for at deltage i. Her var tilmeldt 10 kæmper. Alexander er oversidder i første runde. Herefter var det en litauer, som mødte Alexanders kampgejst og han blev kastet til wazari. Det bringer Alexander videre til semifinalen, hvor modstanderen blev kastet og fulgt op af en armlås. Finalen blev kæmpet mod en englænder, som måtte i måtten efter 30 sekunder på et flot skulderkast og hermed kunne Alexander bringe 2 guldmedaljer med hjem til Danmark.

 

Med venlig hilsen

 

Karen Berg

Judoklubben Mitani

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook