Mere fra 2.Division

til .

2. division

Tredje runde af 2. division er overstået. Indtil videre er det blevet til 3 runder med 18 små turneringer i klubber rundt omkring i landet. Der er kommet masser af feedback, både positivt og kritisk. Begge dele byder stævneudvalget velkommen, da det er med til at udvikle turneringen til næste sæson. Det gælder især på at få udviklet turneringen i en retning, hvor niveauet er mere lige. Der er flere mulige løsninger i forhold til denne problemstilling. Fx at de bedste klubber rykker op i 1. division. Men hov, der jo ikke en turnering der, kun mesterskaber. Men måske det er på tide at kigge på denne del igen.

I denne prøveturnering er der blevet talt point sammen efter hver turnering. På baggrund af dette er det på Sjællandssiden Holbæk Budoskole og Brønshøj Judo Club, som er blevet henholdsvis 1 og 2. På den Jysk/Fynske side er det Ålborg Judoklub og Århus Judo klub, som blev nr. 1 og 2. Alle fire klubber vil kæmpe mod hinanden i finalestævnet d. 10. maj.

Denne sæson har som nævnt været en prøveturnering, for at se om der var opbakning til at få gang i breddejudoen igen. Det er mit indtryk at der absolut er brug for denne turnering. Det har skabt liv i nogle af klubberne rundt omkring og fået nogle kæmpere til at støve gien af. Der er dog også flere klubber som har, måtte bede om dispensation i forhold til de regler der blev nævnt om at ingen kæmpere, som har stillet op til DM for hold, måtte kæmpe for holdet. Det samme gælder kæmpere fra landsholdet. Der vil dog ikke være dispensation i næste sæson, hvor alle regler vil blive fulgt. I denne sæson har der været nogle tilfælde, hvor jeg har ladet dømmekraften råde. Er der holdninger til dette, er man velkommen til at sende en mail. Der har også været problemer med at få dommere ud til alle runderne. Denne del vil der også blive fuldt op på til næste sæson.

Jeg håber at alle fortsat vil støtte op om turneringen i næste sæson, så vi fortsat kan have breddejudo i Danmark. Der vil komme ny invitation ud engang efter årsmødet.

 

Med venlig hilsen

Søren Rønnov Madsen

Stævneudvalget

Judo Danmark.

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook