Få penge til din klub med KlubLiv Danmark

til .

 01 KlubLiv Denmark logo DGI

Judo Danmark har indgået samarbejde med KlubLiv Danmark om Sponsormodellen der vil hjælpe jeres klub til nye sponsorkroner – på en helt ny og unik måde med Dankortet som omdrejningspunkt. Startskuddet lyder i slutningen af marts.

 

Nye sponsorkroner til klubben - hver måned

Det kan være vanskeligt at forestille sig en klub, som vil afslå en ny sponsor, der tilbyder at sende flere sponsorkroner hver måned. Derfor tror vi heller ikke, at der findes mange klubber, som vil takke nej til KlubLiv Danmark – som går i luften i løbet af foråret 2015.

KlubLiv Danmark er en ny og unik sponsormodel, som vil kunne sikre jeres klub nye sponsorkroner – hver måned. Modellen er baseret på Dankortet og udviklet i samarbejde med bl.a. Nets. Samtidig er KlubLiv Danmark godkendt af en række offentlige myndigheder og samtlige af landets banker – så der er lagt mange kræfter i, at sikre en bred opbakning til løsningen. Derfor er der næppe heller en mere sikker sponsormodel som ganske enkelt fungerer ved, at jeres medlemmer nemt kan optjene støtte til klubben, når de handler med deres Dankort i butikker som ønsker at støtte lokalsporten og klublivet med omsætningsafhængige sponsorater.

Måske du allerede kender modellen fra f.eks. OK Benzin som yder et tilskud pr. solgt liter benzin. Men KlubLiv Danmark bliver bare meget større. For allerede nu ligger der mere end 5 millioner Dankort i danskernes lommer – og de virker jo i alle butikker som måtte ønske at støtte.

Jeres medlemmer skal blot tilmelde sig KlubLiv Danmark – som både er gratis, uden forpligtelser og altså ikke kræver et ekstra medlemskort. Så hvad skal afholde folk fra at deltage? Sponsormodellen går i luften til foråret og så gælder det om at få flest mulig af klubbens medlemmer tilmeldt KlubLiv Danmark. For jo flere KlubLiv Medlemmer, jo flere KlubLiv Sponsorer og jo flere MikroSponsorater til jeres klub. Egentligt ret logisk.

Aktiver klubben og aktiver nye sponsorkroner

I Judo Danmark følger vi etableringen af KlubLiv Danmark – og kan kun anbefale, at I gør det samme. I skal nemlig huske at aktivere klubben i KlubLiv Danmark – så jeres medlemmer kan vælge, at lade deres optjente MikroSponsorater gå videre til jer. Så hold øje med postkasse og indbakke – når jeres klub ultimo marts modtager introduktionsmateriale og invitation til at blive en del af KlubLiv Danmark.

Råd til flere og sjove aktiviteter

Nye sponsorkroner - betyder nye muligheder. Med KlubLiv Danmark bliver der nu udsigt til at kunne frigive de ressourcer som er bundet i arbejdet med at sælge sponsorater og sikre klubbens økonomi. Det er jo sjovere for alle, når tiden og energien bruges på at arrangere og afholde udlandsture, sommerfester, sommerskoler og flere stævner. Så hvem kan sige nej tak til nye sponsorkroner - hver måned?

 Hilsen Judo Danmark/KlubLiv Danmark

 Banner klubliv danmark

www.klublivdanmark.dk/

Hent Brochure,der beskriver sponsormodellen og vilkår

Film om klubliv

 

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook