Europa Cup i Rusland 2015

2 medaljer til Danmark ved Europa Cup I Orenburg

 

Det blev for første gang medaljer til danmark i EC orenburg, Rusland, hvor Frederik Jørgensen, Emilie Sook, Hvidkær, Damien, Anja og Oliver Nelmark deltog i et stærkt seniorstævne,

hvor der deltog ialt 252 kæmpere fra 17 nationer.Frederik Jørgensen var seeded som nr. 1 i sin gruppe og vandt sin første kamp mod en russer BASHAEV, Zelimkhan med en yuko. Derefter var det endnu en russer, MALSUIGENOV Ramazan, hvor det igen blev til en yukosejr og så var vejen banet til semifinalen, hvor det atter var en stærk russer, BILALOV Niiaz, der ventede. Bilalov, der også blev den senere vinder af -100 kg, slog Frederik med Ippon, hvorefter det blev kampen om bronzen ved medaljekampene, der skulle hentes hjem. Her mødte Frederik endnu en russer IVANOV Filipp, der blev tvunget ned i newasa og røg ind i et stærkt holdegreb af Frederik til ippon og bronzen var i hus. En lovende optakt til BAKU games.

 

Emilie Sook var med som sidsteårs junior og skulle prøve kræfter med et stærkt seniorstævne og i sin første kamp mødte en russer Luliia Lavrenteva, der blev besejret med en yuko. I sin semifinalekamp blev det desværre til et spinkelt nederlag med en Yuko til russeren Valentina Maltseva, hvorefter Emilie var i repechage om bronzemedaljen. Her mødte hun russeren Lana Kriukova, der blev besejret med fuld ippon og bronzen var i hus.

Et stort tillykke til de to medaljetagere. Der venter nu alle vores deltagere 3 dages hård træningslejr, hvor man kan prøve kræfter eller få revance over nogle af de andre deltagere.

NG

 

 

 

 

 


 

  

 

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook