Skolernes Judo og Ju-Jitsu Dag – skal DIN klub være med?

til .

I anledning af den internationale mærkedag Internationale dag for sport, udvikling og fred den 6. april holdte 6 af DJUs klubber åbent hus for skoleelever – og med stor succes!

 

Eksempelvis kom Bramming-Jutsu Klub i TV-Syd (https://www.tvsyd.dk/i-godt-selskab/i-godt-selskab-skolernes-kampsportsdag?autoplay=1#player) Jyske Vestkysten og Ugeavisen. Det er en god reklame for sporten. Klubben opfordrer andre klubber at overveje at være med næste gang.

Én af skolerne mente, at alle skolens elever skulle igennem judo den 6. april – dvs. 650 elever – det var dog lige i overkanten og en ordentlig mundfuld men skønt at der var så god opbakning til at prøve kræfter med vores sport.

Børnene var positive og begejstrede for at prøve judo og ju-jitsu– flere af dem mente i hvert fald, at de skulle hjem for at "plage" deres forældre om at gå til judo og ju-jitsu.

Følgende klubber holdte Åbent Hus den 6. april:

  • Bramming Ju-Jutsu Klub
  • Brønshøj Judo Club
  • Sjelle-Skørring Judo
  • Sæby Judo Klub
  • Vejle Judo Klub
  • Ørsø Judo Klub

Lidt om projektet

Det er lykkes DJU at være med i et stort landsdækkende rekrutteringsprojekt, som University Syd er tovholder på. Projektet hedder ”Aktiv Året Rundt” og har til formål at introducere så mange idrætsgrene som muligt til alle landets skolebørn. Projektet har kørt i 10 år i 12 forskellige sportsgrene og har i sine samlede aktiviteter flere end 400.000 skolebørn fordelt på 89 % af landets skoler med i sine aktiviteter, så derfor er det naturligvis en fantastisk mulighed for os, at Judo og Ju-Jitsu nu også blevet en del af dette projekt.

Skal I være med i efteråret?

I forbindelse med Judoens Dag (28. oktober – da dette er en lørdag vil vi foreslå, at der er Åbent hus den 27. okt.) og Ju-Jitsuens uge (uge 36), så har vi fået muligheden igen til at være med i projektet. Det er en god måde at præsentere sporten til mange elever i efteråret. Vi er blevet klogere på, hvor vi kan blive endnu skarpere med at få tiltaget ud over rampen samt vi har hjælp fra Aktiv Året Rundt med markedsføring af tiltaget. Sidste tilmelding den 25. juni 2017. Kontakt udviklingskonsulent Karina (Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 2310 2922), hvis DIN klub skal være med og holde åbent hus i efteråret.

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook