Flemming Otvald Jensen

til .

Mit navn er Flemming Otvald Jensen, og er 38 år.

Jeg har dyrket judo i 30 år, har 1. dan og er formand i Horsens Judoklub.

Til dagligt arbejder jeg hos MHI Vestas Offshore Wind A/S som Audit Specialist. Det indebærer blandt andet kontrol af arbejdsmiljø, miljø- og kvalitetsledelsessystemer. Det er viden herfra sammenholdt med min mangeårige erfaring som frivillig i forskellige sammenhænge, jeg vil bruge i mit virke som Formand for Judo Danmarks Breddeudvalg.

Min vision er at centralisere den organisatoriske viden i Judo Danmarks familie og decentralisere opgaverne. Det vil på sigt give stabilitet, mindre administrativt arbejde og langt større indflydelse fra de enkelte klubber i samarbejdet omkring udviklingen af judoen i Danmark. Yderligere vil det gøre information lettere tilgængelig og erfaringsudveksling en hel del nemmere.

Vi skal stille krav til de frivillige. Kan man det? Det er jo frivillige kræfter vi arbejder med, og vi vil ikke skræmme nogen væk.

Hvis vi vil sælge judosporten i Danmark, er vi nødt til at levere det bedste vi kan. Ved at sætte minimumskrav til trænerkompetencerne ude i klubberne, gør vi os selv mere attraktive. Kunsten er at definere kravene, så de giver mening, og ikke kræver erhvervelse af i forvejen opnåede kompetencer.

- Vi skal have en fælles vidensdelingsplatform
- Vi skal have tilbud til de allermindste 3-6, hvis vi vil gøre os forhåbninger om licensindløsning
- Vi skal tilbyde flere begynderstævner
- Vi skal tilbyde ungdomsfællestræninger med fokus på det sociale
- Vi skal gøre afstanden mellem bredde og elite så lille som muligt

Der er etableret et netværk i Jylland/Fyn, der arbejder med konkrete tiltag. Jeg håber at kunne skabe et tilsvarende netværk på Sjælland.

Jeg glæder mig til at bidrage til den fremtidige udvikling af judoen i Danmark, og siger tak til Tommy Sachse Nielsen for hans mangeårige indsats og gode overlevering. Jeg vil naturligvis fortsætte og følge op på de gode tiltag, Tommy allerede har igangsat.

Jeg er altid åben for forbedringsforslag, så hold jer ikke tilbage.

Vi ses derude.

Med venlig hilsen
Flemming Otvald Jensen

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook