Vi mangler arrangør til DM 2018

til .

Kære klubber

Danmarksmesterskaberne er planlagt til weekenden den 17. og 18. november, men endnu har ingen klubber meldt sig som arrangør.
 
Det er temmeligt kritisk!
 
Vi i Stævneudvalget vil derfor opfordre jer til at undersøge om der I jeres nærområde skulle være en hal eller lign. til rådighed 17. og 18. november.
 
På grund af situationens alvor vil vi derfor opfordre til at I også kigger efter haller, hvor der måske kun kan udlægges tre måttearealer (ca. 530 m2) og hvor vi måske kan afholde DM over weekendens to dage: her kunne man forestille sig flere scenarier: man kunne opsplitte på A/B puljer; man kunne adskille ved f.eks. over/under U18 etc. Afgørende er at vi får arrangeret et DM!
 
Vi i Stævneudvalget er godt klar over at mange klubber vil afholde sig fra at skulle arrangere et sådant stævne, men vi har i Stævneudvalget modtaget rigeligt med tilkendegivelser om at der vil være frivillige fra andre klubber der kan hjælpe til med det meste.
 
Hvis nogen af jer således får fat på en hal, må I meget gerne kontakte Stævneudvalget så hurtigt som muligt. Dersom booking og leje af stedet indebærer et økonomisk mellemværende, synes vi stadigvæk at I skal kontakte os thi så kigger Judo Danmark naturligvis på muligheden for at dække omkostningerne – det er _ikke_ meningen at nogen skal ruineres!
 
Med venlig hilsen
Stævneudvalget

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook