Judo i Skolen – skal din klub være med i 2019?

til .

Vi har nu været i gang siden sommeren 2016 med Judo i Skolen projektet, støttet af International Judo Federation (IJF). Mange klubber gennemfører i forvejen skolejudo, oftest 1-2 gange på skolen uden den helt store medlemsfremgang. Judo Danmark ønskede derfor at teste om længerevarende forløb, som undersøgelser viser giver medlemmer, var bedre for de danske judoklubber.

 

Et Judo i Skolen-forløb er karakteriseret ved:

  • 2-3 måneder én gang om ugen på skolerne
  • 0.-3. klasse (6 år-12 år) + SFOer

26 klubber har gennemført Judo i Skolen forløb, svarende til cirka 40 forløb. Medlemstallene i 2017 viser, at der har været en mindre medlemsstigning i aldersgruppen, særligt blandt pigerne, men det bliver spændende at se medlemstallene for 2018 om der er yderligere medlemsfremgang i aldersgruppen Medlemstal 2018 er netop på trapperne.

Hvorfor skal din klub være med i Judo i Skolen?
Læs herunder kommentarer fra deltagende klubber og vurdér om det er noget for netop din klub at være med i:

Det bedste ved forløbet var…

  • ”At give børnene mulighed for indsigt i judo”.
  • ”Allerede medlemmer i klasserne, vokser ved skolejudo og træder frem”.
  • ”Nye medlemmer”.
  • ”Involvering af flere af vores egne medlemmer til at løfte opgaven – også i eget klubregi”.
  • ”Øget motivation og erfaring blandt trænere”.

Vi fik følgende ud af forløbet:….

  • ”Lade børn lære judo; den milde vej”.
  • "Nye medlemmer som var med i forløbet + kammerater og søskende”.
  • ”Har fået nye medlemmer i klubben, samt god omtale på skolen. Nogle har fået mere trænererfaring”.
  • ”God omtale omkring judo i kommunerne”.
  • ”Arbejde med fælles mål”
  • ”Rigtig meget presseomtale i aviser og TV”.
  • ”Bedre sammentømning af trænere”.
  • ”Erfaring i at undervise i judo”.

Rammerne for forløbet var…

  • ”Meget fine. Det var godt med 3 måneder, så skolerne kunne få et indtryk af hvad forløbet gik ud på og beslutte sig om de vil fortsætte”.
  • ” Føler at det er en pasningsordning”

Skolen var særlig god til at…

  • ”Det rent pædagogiske med børnene, hvis nogen var kede af det. De var også gode til at begejstre børnene”.
  • ”Være åbne for forløbet og behjælpelige”.

Skolen skulle være bedre til at…

  • ”Forberede eleverne til at være klar og lytte til instruktørerne samt at alle træner med alle”.
  • ”Måske hjælpe med at finde et bedre tidspunkt for undervisning, ikke når de er mentalt trætte”.

Judo Danmark var gode til at…

  • ”God kommunikation og planlægning”.
  • ”Gode til at følge op på dialog til klub og skole”.

Vi ønsker at fortsætte/ikke forsætte forløbet fordi…

  • ”Vi fortsætter fordi vi finder glæden ved det og fordel for både skole og klub”.
  • ”Vi ønsker, at fortsætte for at få flere medlemmer ind i sporten, udbrede kendskabet til judo”.
  • ”Bedre kommunikation trænere i mellem”.
  • ”Vi får flere medlemmer”.
  • ”Vi får selv erfaring med at undervise i judo og det er sjovt at undervise børnene”.

Næste gang vi skal lave et Judo i Skolen-forløb skal vi og Judo Danmark gøre følgende:…

  • ”Forventningsafstemme med skolen. Gør skolen opmærksom på hvad vi kommer med og forventer”.
  • ”Være endnu bedre til at fortælle historien om sundhed ved sport og de gavnlige effekter der er ved judo (mentale sundhed, rørlighed, fokus, opmærksomhed, faldteknik, som kan bruges alle steder og situationer, også i skolegården)”.

Forventninger til Judo i Skolen-klubber

Der er følgende forventninger til Judo i Skolen-klubber:

  •  Koordinere med Judo Danmark om forløbet m.v.
  •  Stiller med instruktører, som underviser gratis på skolerne

Klubben får stor fleksibilitet ved at klubben selv bestemmer indholdet i undervisningen og har mulighed for at lave en mini-graduering.

Forventninger til Judo Danmark
Judo Danmark hjælper med:

  • Stiller judodragter til eleverne og puzzlemåtter gratis til rådighed på skolerne
  • Giver instruktører en gratis judodragt med Judo i Skolen-rygmærke
  • Diplomer til eleverne
  • Kontakt til skoler, koordinering ml. instruktør og skolerne samt koordinering af judodragter og måtter, hvis klubben ønsker dette.

Kontakt og hør mere
Har din klub lyst til at være med, så kontakt udviklingskonsulent Karina Sørensen, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 23102922 og hør hvordan I kommer i gang.

 

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook