Judo er sjov. Judo er spændende. Judo er god motion. Judo er for alle.

til .

Det ved alle os, som er dybt involveret i denne fascinerende sport - men en masse mennesker ved jo slet ikke, hvad de går glip af. Også blandt blinde og svagtseende ved vi, at der ligger nogle utroligt sjove og spændende judo-oplevelser og venter. God motion, hvor forskellen på at kunne se og ikke at kunne se faktisk er overraskende lille.

Derfor ønsker Judo Danmark at udvikle aktiviteterne omkring judo for blinde og svagtseende. Flere klubber er allerede involveret. Der afholdes trænerseminarer for at dele erfaringer. Og eksempelvis ved den store internationale Matsumae Cup i Vejle afholdes der både turnering og træningslejr for blinde og svagtseende.

Læs herunder hvilken betydning judo har for judoudøvere med synshandicap:

”Jeg elsker at dyrke judo fordi det er super sjovt og jeg kan bruge alle mine kræfter på at kæmpe mod andre, uden at vi skader hinanden. Derudover har det også udviklet min kropsbevidsthed og balance så jeg føler mig mere sikker, når jeg færdes i min hverdag. Jeg synes også, at det er virkelig fedt at i judo kan jeg både træne sammen med og kæmpe mod seende og andre med nedsat syn”.

Lykke, 38 år. Køge Judo Klub

”Jeg er virkelig glad for judo, da jeg endelig har fundet en sport som jeg virkelig kan lide og som jeg også kan vinde noget i. Judo er hårdt men også sjovt. Judo har lært mig at bruge min hjerne mere når jeg kæmper. Judo har også lært mig at kunne lave kolbøtter stående som jeg aldrig havde troet jeg kunne. Judo er en VIRKELIG fantastik sport”.

Destin, 18 år. Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub


”For mig betyder Judo: Mulighed for at få brugt min krop. Mulighed for et fællesskab med andre, som ligeledes dyrker den samme sport. Jeg bliver positivt "ladt op" med energi efter en træning. Er jeg for eksempel træt før træningen, bliver jeg ofte mere frisk efter træningen”.

Anders, 35 år. Amager Judo Skole


”Jeg går til judo 3 gange ugentligt. Jeg synes det er fantastisk, at jeg kan gå til judo og mit synshandicap ikke er en forhindring - jeg kan dyrke det på lige fod med alle andre. Judoen har desuden givet mig en øget kropsbevidsthed og forbedret min balance og koordinationsevne. Og det er også godt at kunne gå til en sport, hvor man ved man kan forsvare sig selv”.

Mehtap, 28 år. Amager Judo Skole

”Jeg kan godt lide at man ved brug af sin teknik og ikke så meget styrke kan kæmpe mod hinanden. Det er rart at man kan bevæge sig frit, uden en guide. Sporten har helt sikkert været med til at øge min kropsbevidsthed.
Jeg dyrker judo fordi det er sjovt, dejligt at bruge kroppen, fedt at man skal tænke meget mere i biomekanik end hvad jeg er vant til fra sport og der er dermed en rød tråd til mit arbejdsliv. Det er ikke så belastende for mine gigtramte knæ og fødder. Det er selvfølgelig også rart at vide, at jeg med min bæltefarve signalerer et niveau til andre kæmpere, så det med at overbevise folk om hvorvidt man overhovedet kan noget elimineres".

Ninna, 37 år. Amager Judo Skole

"Jeg dyrker Judo i Ålborg Judo klub. Dette gør jeg, fordi judo er en kampsport, som vi blinde kan dyrke både med andre blinde, men også på hold hvor det fortrinsvis er seende.
Jeg har valgt at dyrke Judo i Ålborg, bl.a. fordi det er den klub, som ligger rimelig tæt på den by jeg bor i, men også fordi de virkelig har givet mig en chance for at dyrke sporten, selvom jeg er den første Blinde, som dyrker sporten i klubben.
Jeg er så glad og taknemmelig for den modtagelse, som klubben har givet mig, for det arbejde som Judo Danmark gør for at integrere os blinde i judosporten, og at det nu er en sport, som er på det para-olympiske program.
Jeg kan derfor kun opfordre klubber, som ikke nødvendigvis har prøvet at integrere blinde før, at kaste sig ud i det, da jeg synes det er vigtigt at så mange blinde som muligt, og som har mod på det, kan dyrke sporten.
Til sidst vil jeg rette en stor tak til de klubber, som allerede delvist eller helt har integreret folk med synshandicap".

Søren, 35 år. Ålborg Judo Klub

I morgen lørdag d. 5. januar er en spændende dag for Judo Danmark og Amager Judo Skole. Det store årlige tv-show Sport 2018 afvikles i Herning, hvor der uddeles mange spændende sportspriser. Heriblandt er Judo Danmark og Mathias Krabholm fra Amager Judo Skole nomineret til Kulturministerens Parasportspris for aktiviteterne med blinde og svagtseende. Følg med på DR 1 fra kl. 21.00 og find ud af om vi vinder prisen. 

Du kan se alle de nominerede til Sport 2018 her 

Har du spørgsmål til judo for synshandicappede, eller ønsker du eller kender du en, som har lyst til at gå til judo, så er du meget velkommen til at kontakte én af følgende:

  • Karina Sørensen, udviklingskonsulent i Judo Danmark: 2310 2922 / Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
  • Mathias Krabholm, judotræner i Amager Judo Skole: 50943355 / Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.                
  • Peter Kock Hansen, udviklingskonsulent i Parasport Danmark: 2032 1418 / Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Lykke Vedsted, synshandicappet judokæmper: 4054 8214 / Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook