Judo i Skolen koncept ændres

til .

Siden 2016 har Judo i Skolen konceptet omhandlet judoforløb for 0.-3. klasse 2-3 måneder ad gangen. 14 klubber har lavet Judo i Skolen forløb, svarende til cirka 40 forløb. Til hjælp har Judo Danmark bidraget med judogier til børnene samt tykke puzzlemåtter til undervisningen (lånt af International Judo Federation). Men nu er tiden blevet til at vi afprøver et nyt koncept – gældende i den kommende sæson 2019/20. Et koncept som er baseret på forskning. 

Som I måske har set, så har Judo Danmark været med i et nyt skolekoncept, FIT FIRST 10.
FIT FIRST 10 er et koncept med højintens og involverende idrætsaktiviteter fra 10 idrætsgrene. Syddansk Universitet (SDU), Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) med 10 specialforbund, herunder Judo Danmark, har indgået et stærkt partnerskab og udviklet et unikt koncept, hvor viden og erfaring med forskning, undervisning, læring og aktivitetsudvikling indenfor idræt går hånd i hånd.


FOTO: FIT FIRST seminar, Odense 2019

Da vi synes, at dette projekt er rigtig godt og er da konceptet er baseret på forskning, ændrer vi vores oprindelige Judo i Skolen koncept til at omfavne FIT FIRST konceptet. Grundtanken i det nye Judo i Skolen koncept er, at vi klæder lærere og pædagoger på til at kunne undervise i judo, således at når I ikke er på skolen mere, så kan lærere og pædagoger selv lave nogle judoøvelser/lektioner. Martin Lykkegaard fra Gerlev Idrætshøjskole har stået i spidsen for judodelen og udviklet 6 lektioner á 40 minutter.

På årets sommerlejr vil FIT FIRST konceptet blive diskuteret/gennemgået på én af studiekredsene.

Relevante dokumenter
Læs hele FIT FIRST 10 konceptet her 
Læs kun judodelen i FIT FIRST 10 her
Læs mere om det nye Judo i Skolen-FIT FIRST projektbeskrivelse her

Du kan også tilmelde dig ét af de tre kurser som DIF afholder og prøv FIT FIRST på egen krop. Her vil det dog ikke reje sig om judodelen, men generelt om FIT FIRST principperne.
Invitation

Spørgsmål
I maj 2019 kan spørgsmål rettes til udviklingskonsulent Karina Sørensen, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 23102922.
Efterfølgende kan spørgsmål rettes til Judo Danmarks breddechef, Flemming Otvald, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Kontaktoplysninger

Judo Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Telefon: (+45) 4326 2920
Fax: (+45) 4326 2919
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find os på Facebook

Judo Danmark på Facebook