HARRY MORTENSENS MINDEPOKAL

Tirsdag den 27. maj afgik Harry Mortensen, 2. Dan, ved døden på Kolding sygehus, kun 37 år gammel.

For alle Harry Mortensens mange venner bragte budskabet om hans død en knugende og lammende sorg, og stor medfølelse samlede sig om hans forældre og familie.

Selv vi, Harrys kammerater fra Kolding Judoklub, og hans mange øvrige venner fra byen og omegnen, som vidste, hvor alvorligt det stod til med ham, kunne vanskeligt fatte, at denne indtil for kort tid siden så sunde og stærke sportsmand ikke mere var blandt os.

Vi håbede til det sidste, at han måtte overvinde sygdommen, selv om vi vidste, at chancerne derfor var meget små,

Så sent som den 2. marts var Harry dommer ved danmarksmesterskaberne i judo i Århus.

En del af os, Harrys kammerater i Kolding judoklub, vidste nok, at han ikke var helt rask, dog tænkte ingen af os, at det skulle blive sidste gang, vi så ham som dommer eller leder af et judostævne.

I ugen efter påske blev Harry Mortensen indlagt på sygehuset i Kolding.

Bortset fra en kort periode, hvor han bedredes noget, udviklede sygdommen sig hurtigt og ubønhørligt, og lægerne stod magtesløse overfor den sjældne sygdom i kirtlerne og blodet, der så tidligt satte punktum for Harrys liv.

Ved Harry Mortensens død har judosporten under Dansk judo union mistet sin ubestridte førstekraft.

Han havde som hidtil eneste judoka indenfor unionen opnået den tekniske grad 2. Dan.

(I Vingsted 1957)

Unionen benyttede i udstrakt grad Harry som instruktør og dommer ved stævner og mesterskaber, og få kunne som han gøre træningen morsom, interessant og lærerig, hans ildhu og tro på judoen som legemligt og samtidig opdragende faktor virkede smittende og inspirerende på alle deltagerne.

Harry Mortensen havde usædvanlige gode evner til at lede og omgås unge mennesker, hans mange fine menneskelige egenskaber, hans noble og fair optræden gav ham en selvfølgelig autoritet og myndighed.

En træningstime under Harrys ledelse var altid vellykket, der herskede en velgørende ro og disciplin samtidig med, at man arbejde med liv og lyst og glæde og altid fik udbytte af træningen, smittet af Harrys umiddelbare glæde ved at arbejde med judoen.

For Dansk judo union er Harry Mortensens død et stort og smerteligt tab, og for Kolding judoklub er tabet af ham ikke til at erstatte.

Han var sjælen i klubbens arbejde, en utrættelig træner og instruktør, altid rede til at undervise og delagtiggøre andre i sin store viden om judo.

Harry var hjælpsom, venlig og uhyre beskeden i al sin færd.

Typisk for Harry var det, at han, selv om han som tidligere nævnt var den indenfor Dansk judo union, der var nået længst i teknisk dygtighed, ofte beskedent udtalte: "jeg ved så lidt om judo."

Kolding judoklub blev oprettet i 1951, og allerede fra først i 1952 og indtil sin død var Harry medlem af dens bestyrelse.

Denne side af arbejdet havde dog ikke hans interesse i samme grad som arbejdet på måtten; men pligttro gjorde han sin indsats også på dette område.

Harry Mortensen begyndte sin idrætslige karriere som gymnast allerede som dreng, og som voksen tilhørte han eliten indenfor denne sportsgren i Kolding.

Ved Judoens indførelse i Danmark gik han over til at dyrke denne sport, som komtil at udfylde en meget stor plads i hans liv, og som han i de senereår helligede det meste af sin fritid.

Også Økonomisk ofrede Harry meget på judosporten, blandt andet adskillige rejser til udlandet med træningsophold på forskellige judoinstitutter.

Harry Mortensen var ugift og holdt lige til sin død en nær kontakt med sine forældre, fhv.murermester M. Mortensen og hustru, der bor i Kolding.

Under 2. verdenskrig var Harry en virksom frihedskæmper.

Efter krigens afslutning fik han ansættelse ved politiet og gjorde i nogle år tjeneste i Kolding og København, hvorefterhan igen søgte ud i det frie erhverv, fik ansættelse på kolding strømpefabrik og arbejdede der til sin død.

Ved Harry Mortensens begravelse på Kolding gamle kirkegård lørdag den 31. maj fik man ved den overvældende store deltagelse et synligt bevis for, hvor afholdt han var i alle kredse, han havde været i berøring med, og især var der mødt et stort antal judoka fra nær og fjern for at følge Harry til hans sidste hvilested.

Ved graven blev udtalt smukke mindeord om Harry af en arbejdskammerat, en skole og idrætsleder, samt af Dansk Judo Unions formand.

Harry Mortensens betydning for judosporten i dennes første år i Danmark kan vanskeligt overvurderes, og i taknemlighed vil mindet om hans virke og strålende indsats leve blandt sportens udøvere.

Med Harry Mortensens har vi mistet et fint og nobelt menneske, en uselvisk ven og en prægtig kammerat.

Det er med dyb vemod, jeg udtaler et: Æret være hans minde.